Therkildsen Biler

Clio

Udvendigt er Clio helstøbt og harmonisk i et tilpas aggressivt design, der er innovativt og samtidig typisk Renault. Fronten er blevet mere moderne og adræt i udtrykket med LED-lygter i Renaults specielle C-form og så har Clio et bagagerum på 391 liter (61 l mere end forgængeren). Clio kommer i en række nye farver, hvoraf Orange Valencia takket være en ny type lakbehandling byder på hidtil uset radierende farvedybde, som vil gøre bilen til en markant skikkelse i trafikken.

Indvendigt ses et højt kvalitetsindtryk og god ergonomi i betjeningen. Instrumentpanelet kan nu blive helt digitalt med valg mellem 7" eller 10" skærm foran rattet, mens en 9,3" lodret skærm (ekstraudstyr) i midten af kabinen rummer bilens nye totale kommunikationsopkobling – Renault kalder det EASY CONNECT. Disse skærme er klassens største og tilfører Clio et meget eksklusivt og brugervenligt udtryk. Systemet styrer blandt andet multimedia, navigation og infotainment samt valget mellem 3 forskellige indstillinger, hvor chaufføren vælger mellem Eco, Sport eller den personlige, MySense, hvor alle køreindstillinger konfigureres af chaufføren selv. Dette kaldes Multisense og er standard fra Intens udstyrsniveau og opefter. 

be27b631-9a16-4dda-9544-7e3631da4915_637152922850406936.jpg

Clio har 5 ud 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstest. Dette er bl.a. sikret fordi sikkerhedssystemer som aktivt nødbremsesystem med registrering af fodgængere og cyklister, vejbaneassistent samt fuld LED forlygter (Pure Vision) er standard på alle Clio modeller. 

Der er to benzinmotorer at vælge imellem, en TCe 100 hk og en TCe 130 hk, samme historie finder vi på dieselsiden, hvor man kan vælge mellem 85 og 115 hk. TCe 130 hk fås med Renaults velfungerende dobbeltkoblings automatgearkasse kaldet EDC. 

Se prisliste her